HVILKEN PLATFORM ER DEN BEDSTE TIL VIDEOER: INSTAGRAM, TIKTOK ELLER YOUTUBE?

Der er efterhånden mange forskellige platforme at vælge imellem, når du skal beslutte dig, om hvor du vil poste dit video content henne. Vi har lavet en guide til dig, så du kan skabe det bedste overblik over hvilken platform eller platforme, vil passe bedst til netop dit content.

 


Hvorfor video content?

I løbet af de sidste år, er mængden af video content på diverse platforme steget enormt. Det er fordi, at video content typisk performer bedre med de fleste social media algoritmer. De har til evne at fange seerens opmærksomhed i længere tid og de bruger dermed længere tid på den pågældende app.

Der er rigtig god grund til at blive skarp inden for video content, for ifølge Forbes vil online videoer udgøre mere end 82% af forbrugernes internettrafik i 2022, det er altså 15 gange højere end det var i 2017. I led med at video content udvikles og bruges som det primære storytelling medium for virksomheder og creators, så kommer der mere trafik fra platforme som Instagram, TikTok og YouTube. Til trods for platformenes lighed i at de tilbyder deres forbrugere at uploade video content, så er det i deres forskellighed, at de har deres styrke.

Når man skal vælge hvilken platform at bruge til sit video content, er det naturligvis allervigtigst at være der, hvor ens følgere er. Undersøg de forskellige platforme og deres demografi og find ud af, hvilken platform stemmer bedst overens med din målgruppe.

Instagram

Instagram huser forskelligt slags indhold, fra videoindhold, til billeder og karruseller. De har mere end 1 milliard brugere og er uden tvivl, en af de mest populære platforme. Instagram giver kreativitet og fantasien frit spil, når man kan vælge imellem at poste billeder, stories, Reels, IGTVs og livestreams.
Du kan samle alt dit indhold ét sted, hvilken er en af de attraktive elementer ved Instagram. Som virksomhed har man også mulighed for at inkorporere eCommerce funktioner, så forbrugerne kan shoppe direkte gennem dit content, enten video eller billede.

The Rainmaker Blog har givet et overblik over Instagrams demografi, som kan give et praj, om det er den rigtige platform for én:
- 39% af brugerne er kvinder og 30% er mænd
- Den mest populære aldersgruppe af Instagrammers er 13-17 år (72%)
- De fleste af Instagrams brugere (42%) er befinder sig i forstæder
- 42% af brugerne er universitetsuddannede

Det dominerende video format på Instagram lige nu er Reels, som de indførte i 2020. Algoritmen har haft en tendens at favorisere dem og promoveret dem en masse. Det har gjort det til en af de bedste vækst hacks på Instagram: at producere Reels. Reels kan være mellem 15 og 60 sekunder lange og giver dig rig mulighed for, at være kreativ i sammensætning af små forskellige klips og lave forskellige overgange. Udover Reels som er det mest anbefalede video format for tiden, så er stories også en god måde, at brande sig selv på. Det giver dig muligheden for, at vise din eller dit brands personlighed, bruge de forskellige engagerende effekter og dele oplevelser eller momenter.

TikTok

Generation Zs yndlings social media platform er uden tvivl TikTok. Her kan du producere små videoer der underholder, er lærende eller informerende og potentielt kan gå viralt. De har mere end 1 milliard brugere verden over, og TikTok bliver oftere end før brugt kommercielt. En af TikToks absolutte styrke er, at man har muligheden for at gå viralt, og blive eksponeret for flere millioner brugere. Det er derfor en attraktiv platform for specielt brands i vækst.

Et overblik over TikToks demografi:
- 44% af brugerne er kvinder og 55% er mænd
- Den mest populære aldersgruppe på TikTok er teenagers, hvor 21% er mandlige teenagers og 18% er kvindelige teenagers
- Halvdelen af TikTok brugere er under 34 år
- 37% af voksne TikTok brugere har en median indkomst på over $100,000 svarende til omkring 630.000 DKK.

TikTok giver dig muligheden for at lave inspirerende videoer med deres forskellige lyde man kan bruge, samt effekter, filtre og overgange. En TikTok video kan være op til 3 minutter lang, men oftest er de kun et sted mellem 15 til 30 sekunder.
En af vejene til succes på TikTok er ved at deltage i trends. Der florerer mange forskellige trends rundt på TikTok, og det handler om at hoppe med på bølgen på det helt rigtige tidspunkt. Når en trend begynder at være populær, er det ofte der, i opstartsfasen, at det er mest lukrativt selv at deltage. Udover det, kan man også skabe succes på TikTok ved at tilhøre en speciel niche og skabe indhold inden for den. Det kan være alt fra Gua Sha rådgivning, til hudpleje tips til universitets hacks.

For at finde ud af hvad der trender for din målgruppe, så gå ind på app'en og se hvilke trends dine følgere deltager i. Det kan være en speciel lyd eller effekt, eller en speciel meme de deltager i. Brug TikToks ‘for you page’ for at finde ud af, hvad der trender. Det er her, algoritmen prøver at finde frem til tendenser i din søgning, og vise dig det, de tror vil interessere dig.

YouTube

YouTube, som blev grundlagt i 2005, er den ældste af de 3 platforme, og er tilegnet længerevarende videoer, der bidrager med værdi eller er lærende for seerne at se. YouTube har gennem årene formået at bevare sin position som en af de mest indflydelsesrige video content platforme og er den dag i dag verdens anden største søgemaskine, lige efter Google.
YouTube har mere end 2 milliarder månedlige brugere. YouTube er en god platform til content genanvendelighed. En lang video på YouTube kan nemt klippes ned til mindre klip, eller microcontent, til Instagram eller TikTok.

YouTube demografi:
- 53% af danskerne har en profil på YouTube mens 26% bruger den dagligt
- 15% af YouTubes trafik kommer fra USA

Den store forskel mellem YouTube modsat TikTok og Instagram er at YouTube har en langt længere tidsbegrænsning. Du kan uploade videoer der er op til 12 timer lange. Ligesom TikTok og Instagram reels, kan video content på YouTube ligge der i længere tidsperioder. YouTubes algoritme anbefaler videoer baseret på hvad deres brugere typisk ser, der er derfor en større chance for, at selv ens gamle videoer bliver anbefalet. Der er ikke den samme udløbsdato eller relevans for indholdet, som der for eksempel er i TikTok eller Instagrams trends.

Mulighederne for social media video marketing platforme er endeløse. Selvom det kan være svært at bestemme hvilket content, der skal på hvilken platform, så er det en god idé, ikke at limitere sig selv eller sit video content til én platform. Dine forbrugere eller følgere bruger med stor sandsynlighed mere end bare en platform, så det kan være fordelagtigt, at prøve forskellige platforme af, inden du bestemmer dig for, hvad der er det helt rigtige for dig.

Forrige
Forrige

SOCIAL MEDIA MARKETING TRENDS I 2023

Næste
Næste

DEN ULTIMATIVE GUIDE TIL AT LANCERE ET PRODUKT PÅ INSTAGRAM